Sejr til KEBK bokserDet blev til en sejr i Morten Pedersens første kamp i bokseringen. Efter flotte diplomkampe viste Morten, at det ikke var for tidligt at komme i rigtig kamp. Ved AK Olympias julestævne i Bolbrohallen boksede Morten en rigtig flot kamp foran 7-800 medlevende tilskuere mod den lokale Søren Thomsen i letweltervægt. Morten startede godt ud, og passede rigtigt godt på sig selv, samtidig med at han scorede mange point. I både 1. og 2. omgang var kamplederen imellem de to boksere for at se om Olympia bokseren var klar til mere kamp. Men i 3. omgang var det slut. Efter godt et minuts boksning stoppede kamplederen kampen på RSC point, og Morten vandt 5-0. Flot debut og flot sejr. Mortens næste kamp er allerede fredag d. 6. januar, hvor han skal i ringen i Odder, ved BK Vitus Odders stævne på Parkvejens Skolehal. Morten skal bokse mod en tidligere KE elev, nemlig Adam Vesterager, der nu bokser for Århus ABK. Kampen er en U/17 kamp og skal bokses i weltervægt. Christian Ullits Christensen
|







